top of page

Få hjælp med det åbne forhold

”If you love someone, set them free.” -Sting

For mange mennesker er det åbne parforhold den mest angstprovokerende ting i verden. For lige så mange dog også en lokkende tanke. Jeg har igennem 6 år rådgivet par i åbne konstellationer, både swingere og polyamorøse. Som brevkasseredaktør på swingersitet, Swingeren.dk, har jeg besvaret mange breve med svære dilemmaer om at leve i åbne parforhold.

 

Ikke for alle

Det åbne parforhold er ikke for alle. Uanset hvad man vælger - monogami, polyamori eller livet som swinger- bør man tage dette valg bevidst, og tjekke med sin partner om man er enig i dette valg. Parforholdet – lige meget hvilket - kræver at man løbende tjekker drømme, længsler og lyster med hinanden, så man kan juster forholdet. Det kan være sårbart at gøre, og derfor kan en terapeut hjælpe med netop denne proces.

”Don’t be satisfied with stories, how things have gone with others, unfold your

own myth.”

(Jalaluddin Rumi 1207-1273)

 

Jalousi er naturlig

Jalousi er en naturlig følelse i et parforhold, og skal ikke gemmes væk. Men jalousi er ikke bare jalousi. Jalousi er følelse, som man sammen, i tryghed, kan arbejde på at gøre mindre. Det første skridt er at turde at tale om det. Det viser sig også at stiger trygheden i forholdet, og indeni dig selv, falder jalousien. Den lille jalousi er en helt naturlig del af et åbent parforhold, men det kan blive ødelæggende, hvis den vokser sig for stor. Derfor er det at arbejde på trygheden i forholdet en bomstærk kur mod jalousi. At finde frem til hvad helt præcist det er, der gør en tryg, kan være en længere rejse, og et stort arbejde. Det kan tage mange måneder, og mange forsøg at finde frem til. Dette kræver ærlige samtaler og meget kommunikation, men det er også en proces, der bringer jer tættere sammen og gør forholdet stærkt. Arbejder man med at øge sit eget personlige selvværd i andre sammenhænge i sit liv, og gøre det man drømmer om, så har jalousien det også med at falde.

For det fleste polyamorøse par, vil den lille jalousi dog blive en kærlig lille følgesvend der indimellem dukker op, uden at den er ødelæggende.

Tryghed og Ærlighed

Hvordan sørger man for at et åbent parforhold trives? De fleste polyamorøse vil være enige om at sætningen ”hvad han ikke ser, har han ikke ondt af ” ikke duer i et forhold af denne karakter. For fantasien arbejder indeni hovedet på din partner, hvis ikke I taler om hvad der foregår. Derfor er arbejdet med et åbent forhold, også langt hen ad vejen et arbejde med at skabe ærlighed mellem jer og gennemsigtighed i forholdet. At vælge ærlighed og gennemsigtighed er et valg, der i første omgang kan virke smertefuldt og alt for konfronterende. Men på lang sigt er det dybt givende for forholdet. Men det tager tid at komme derhen.

Hvordan starter man?

Drømmer man om det samme? Og hvordan starter man? Hopper man ud på dybt vand med det samme, eller gør man det i små trin? Hvor finder man partnere? Og skal man måske starte med at dele hinanden, i stedet for at gå hver til sin partner? At starte med en form for afklaringsamtale om hvor man vil hen, og hvad ens længsler er, er det bedste udgangspunkt for at skabe et godt fundament.

Det erfarne åbne forhold, der slår revner

Måske er I allerede hoppet ud i at etablere et åbent parforhold, men jeres gode idé slår pludselig knuder og I er endt i en smertefuld situation? Måske har I erfaret at den ene af jer nyder jeres ”nye åbne liv”, og den anden synes det er rigtig svært?

Måske har den ene af jer masser af partnere, den anden ingen. Hvad gør I? Måske vil den ene gerne være kæreste med sin elsker, den anden er slet ikke klar til at I får kærester. Jeg har stor erfaring I at få par tilbage på sporet, og tilbage i en tilstand af tryghed, så forholdet ikke brækker. Ofte er det ganske små ting der skal til, for at trygheden genetableres.

 

Seksuelle eksperimenter

I mange åbne forhold bliver der også eksperimenteret på andre planer med seksuelle muligheder. Her rådgiver jeg ofte i forskellige spørgsmål omkring BDSM, især i forhold til aftaler, kommunikation, grænser osv.

 

Kontakt mig dorteholbek@gmail.com eller sms 28937410

bottom of page